GRAVID RETREAT

Begynd din fortælling om graviditet, fødsel og forældreskab her

Det emmer, det dunker, det siver, det dirrer, det pulserer, suser og driver. Det er fortættet, mørkt, tæt, intimt, intenst, voldsomt og blidt, stille og højlydt. Det er uforudsigeligt, ensomt, vildt, ufravigeligt, grænsegående og smukt, højstemt, sanseligt, skelsættende og definerende. Det er livet. Og overgangen. Det er på grænsen til det mulige.

Det er en fødsel.

En fødsel er alt det og meget mere. Det er summen af alle vores kropslige erfaringer gennem tusindvis af år – det er vores kvindekrops svendestykke og menneskesindets ultimative styrkeprøve. Det er indledningen på en ny fase i kvindelivet og starten på en ny generation. Det er en begivenhed i livet, der på afgørende vis ændrer hvem vi er, og hvad vi definerer os som – fra den ene dag til den anden.

Gravid Retreat er din mulighed for at fordybe dig i og investere i denne unikke forandringsfase i livet. Det er starten på din personlige historie som gravid, fødende og forælder.

Gravid Retreat er for dig, der ønsker mere

Mere tid og ro, dialog, forståelse, selvindsigt og forberedelse. Det er til dig, der har behov for eller ønsker at opnå en højere grad af forståelse for hvordan du har det og på baggrund heraf en udvidet kompetence til at træffe gode valg i graviditeten – og i livet som sådan. Det er for dig, der har ønske om – eller behov for – behandling af graviditetsrelaterede gener, symptomer eller underliggende sygdomme.

Når fødselsforberedelse bliver forkælelse

Gravid Retreat foregår henover en weekend fra fredag til søndag med indlogering i B&B i tilknytning til klinikken på gården, hvor jeg også bor med min familie og alle vores dyr. Indlogering er i egen, lækker ferie lejlighed med eget badeværelse. Der er fælles sauna og motionsrum / klatrehal / yogahal.

I løbet af weekenden er der individuelle konsultationer og komplet gravid behandlinger ved jordemoder og akupunktør Rikke Hesselhøj.

Fødselsforberedelse tilpasset dig og din eventuelle partner eller fødselshjælper med en indledende samtale, hvor input og ønsker kan bringes til dialog. Vi tager afsæt i fødselsbiologien og laver ud fra denne forståelse workshop med konkrete fødselsforberedende øvelser og teknikker.

Herudover er der rig mulighed for at nyde den skønne, barske natur langs vestkysten.

Der serveres hjemmelavet økologisk brunch tilberedt hovedsageligt af egne råvarer. Kaffe og the ad libitum. Kage og frugt i forbindelse med fødselsforberedelse.

Programforslag Gravid Retreat

Fredag:

Ankomst i løbet af eftermiddagen. Indkvartering, rundvisning, præsentation og gennemgang / planlægning af weekendens muligheder og aktiviteter. Nedenfor følger et forslag, men der er mulighed for at tilrettelægge weekenden efter individuelle behov.

Tid til gå tur, hygge i lejligheden, sauna, samtale. Der er mulighed for at lave aftensmad i lejlighedernes velindrettede køkken. Oles pizza kan købes i gårdbutikken.

Lørdag:

Brunch.

Fødselsforberedelse og jordemoder konsultation.

Tid til strandtur, hvil, snak, måske en kop kaffe på Bovbjerg Fyr.

Komplet gravid behandling.

Søndag:

Brunch.

Fødselsforberedelse workshop.

Afslutning og afrunding.

Gravid Retreat 2026

Gravid Retreat er et ophold for dig, der er gravid - alene eller sammen med din partner eller fødselshjælper. Det er et ophold i rolige, naturskønne omgivelser med fokus på intensiv fødselsforberedelse tilpasset dine individuelle behov og ønsker.

Fødselsforberedelsen foregår i to dele af hver to timers varighed - bygget op på forståelse af hormon systemet, nerve systemet, fødselsfysiologien og praktiske muligheder for påvirkning på alle tre plan. Forberedelsen indeholder således både samtale og øvelser.

Gravid Retreat inkluderer også en komplet gravidbehandling af to timers varighed med meridianmassage, akupressur, cupping og akupunktur.

Under opholdet serveres lækker hjemmelavet brunch. Der er mulighed for at benytte sauna, klatrehal og motionshal. Gåture ved stranden er oplagt.

Pris: 5000 kr alt inklusiv.

Der gives tilskud fra Sygesikringen Danmark, hvis man er medlem, til både fødselsforberedelses delen og behandlings delen.

Skriv til mig for mulige datoer - jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

Gravid Retreat er til dig der

  • ønsker mere forståelse for de dynamikker i krop, sind og relationer, der påvirker fødselsoplevelsen

  • vil investere i den gode overgang til forældreskabet

  • har gener i graviditeten, der kræver opmærksomhed eller behandling

  • gerne vil forebygge gener i graviditeten

  • ønsker en dybdegående forståelse af krop og sind

  • ønsker mere tid med en erfaren jordemoder

  • har brug for mere fødselsforberedelse

  • vil give din partner større handlerum i graviditeten og under fødslen

  • er nysgerrig på hvad tillid og tryghed betyder for dig

  • elsker ro, vild natur og god økologisk mad i æstetiske omgivelser

Gravid Retreat er en weekend med højt til himlen, æstetisk forkælelse og personlig, dybdegående fødselsforberedelse. Det kan blive starten på din historie som gravid, fødende og forælder.